Line Høygaard

Online familieterapi og rådgivning til børnefamilier

Online familierådgivning til børnefamilier

Forældreskab uden facit: find din egen vej

At være forælder er en rejse uden facit. Der findes ikke én rigtig måde at opdrage børn på, og der er ingen universelle metoder. Men der er grundlæggende holdninger og måder at være sammen med sine børn på, som kan gøre en stor forskel i samværet. Alle forældre kender til de udfordringer, der opstår i hverdagen – fra konflikter ved middagsbordet, diskussioner om tøj eller tandbørstning, til vredesudbrud og følelsen af at skælde ud mere, end man har lyst til. Der er konstant en strøm af velmenende råd om børneopdragelse fra alle sider, og vi forsøger efter bedste evne at gøre "det rigtige." Mit budskab er klart: Glem "det rigtige" og vær jer selv sammen som familie. Det er her, de bedste relationer trives. Jeg arbejder ud fra det nye børnesyn, hvor både børn og voksne anses som ligeværdige i relationen. Det betyder, at alle følelser – både børns og voksnes – har lige meget værdi. Dog skal vi huske på, at børn ikke altid skal have deres vilje. Som voksne har vi livserfaringen og ansvaret for at skabe sunde rammer for vores børn.
10+
års erfaring
Online familierådgivning til børnefamilier

Hjælp til hverdagen

Når du vælger familierådgivning hos mig, får du konkrete og praktiske råd til de udfordringer, I står overfor i hverdagen. Måske har konflikterne taget overhånd, dit barn virker mere trist eller ængsteligt, har svært ved at gå i børnehave, eller måske er der kommet en lille ny i familien. Alle disse forandringer skaber naturligt store følelser – både hos børn og voksne.

Jeg hjælper med at finde konkrete løsninger på, hvordan du bedst håndterer disse situationer, så der bliver mere ro i familien. For at opnå varige forandringer anbefaler jeg som regel minimum to sessioner, så vi kan følge op på jeres fremskridt og sikre, at I er på rette vej.

En måned efter den afsluttende session vil I modtage en opfølgende e-mail fra mig, så vi kan holde kontakten og sikre, at den positive udvikling fortsætter.

Rådgivning vs. Terapi: Hvad er forskellen?

Jeg tilbyder primært familierådgivning, hvor vi arbejder med konkrete råd og løsninger, der kan hjælpe i den daglige familiedynamik. I nogle tilfælde kan rådgivningen få karakter af familieterapi, hvis vi har behov for at se nærmere på familiens mønstre og arbejde mere dybdegående med dem.

Som forældre er det vigtigt at være åben for at arbejde med sig selv – især i forhold til hvordan man selv blev opdraget som barn. Dette arbejde har stor betydning for, hvordan vi opdrager vores egne børn. Det kan kræve, at vi tager ansvar for de vaner og mønstre, vi ønsker at ændre i vores egen familie.

Online familierådgivning til børnefamilier

Jeg tilbyder

Familierådgivning

Jeg tilbyder praktisk og konkret familierådgivning, der hjælper jer med at finde løsninger på hverdagens udfordringer. Vi arbejder sammen om at skabe bedre kommunikation og mere harmoni i familien.

Forældre café

Læs mere om, hvad andre forældre har sagt om deres oplevelser med familierådgivning, og hvordan rådgivningen har hjulpet dem med at skabe mere harmoni og forståelse i deres hverdag.

Udtalelser fra mine klienter

"Jeg var blevet træt af at bære på følelsen af at være en mor jeg ikke ønskede at være. Jeg var hende den sure mor over for min søn på seks år og min datter på tre. Hende, der alt for ofte vrissede eller sagde ”bare fordi”. Derfor besluttede jeg – sammen med min mand – at gøre noget ved det. Instagram har igen og igen præsenteret mig for influencers, opdragelseseksperter, små citater, gode råd og bøger om børneopdragelse, men intet af det har helt fået mig på rette spor, indtil jeg fandt Line . Efter af have talt med Line allerede første gang, besluttede vi at vi gerne ville være mere ligesindede med vores børn. Vi ville gerne være mere anerkendende over for, at deres følelser er ligeså vigtige som vores. Og der har Line givet os nogle redskaber til, hvordan vi rent faktisk håndterer og udlever den måde, vi gerne vil være forældre på. Siden vi startede hos hende har det gjort en kæmpe forskel allerede efter første samtale. Nu arbejder vi med at mærke vores egne grænser og give personligt udtryk for dem. Wow, en øjenåbner! Så hvis I sidder fast, kan vi på det varmeste anbefale samtaler med Line. Og det hele er online - bare nemt!"

"Line hjælper blidt, men fast, min mand og jeg til at opnå større forståelse for os selv og vores børn. Hun har lært os at fokusere på hensigten bag adfærden. Det bringer mere kærlighed ind i vores hverdag. Line er rigtig god til at sige ting, som er nødt til at blive sagt, på en omsorgsfuld og respektfuld måde."

" Jeg har altid følt mig tryg hos Line. Hun skaber en stemning, hvor alle følelser og tanker er okay. Og hun fanger stemninger, der åbner for en vigtig dialog. Jeg har for alvor først lært mig selv og mine handlemønstre at kende, efter jeg har deltaget i et samtaleforløb hos Line. Jeg har fået en større accept af mig selv, som den forældre jeg er og er blevet klar over mine værdier - hvilket har bevirket en meget bedre, varm og ærlig relation til mine børn. Jeg har simpelthen lært at blive meget tydelig i mit forældreskab og der er næsten ingen konflikter mere."

Kontakt mig

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om familierådgivning? Du er altid velkommen til at kontakte mig via telefon eller e-mail.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

26 57 26 57

familieterapi.linehoeygaard@gmail.com