Børns store følelser – om hvordan vi holder det ud

Introduktion

De fleste forældre vil gerne undgå, at deres børn bliver kede af det eller vrede. Vi går ofte længere, end vi har lyst til, bare for at bevare den gode stemning og undgå konflikter. Men det kan komme med en pris.

Måske bærer vi selv på oplevelser fra barndommen, der gør det svært at rummet de “tunge” følelser. Måske var der for lidt plads til dem. Eller for meget vrede. Uanset hvad, så er det vigtigt at blive bevidst om, hvordan det påvirker vores måde at møde vores egne børn på.

Følelser må ikke pakkes væk

Forskning viser, at børn trives bedst, når de får lov at have det, som de har det. Hvis vi pakker deres følelser ind, gemmer dem væk eller gør dem forkerte, vil det vende tilbage som stress, lavt selvværd og forkerthedsfølelse senere i livet.

Spørg dig selv:

• Hvad har du mest brug for, når du er vred eller ked af det?

• Giver du dit barn det samme?

Børns vrede er ofte et kald: “Vil du komme på besøg i min virkelighed?”

At holde følelserne ud

Det betyder ikke, at barnet altid får sin vilje, men følelserne må gerne være der:

• ”Nej, jeg vil ikke give dig lov til at se mere fjernsyn.”

• ”Dumme lorte-mor!” (gråd, skrig)

• ”Ja, øv. Jeg kan godt se, du ikke har lyst til at slukke.” (slut. evt. kram)

Når barnet græder, er det ofte i gang med at acceptere situationen. Der er “støj på hjernen”, og det kan ikke høre fornuft – det har brug for tid og tilstedeværelse.

Robusthed handler ikke om at lukke ned

Det er en misforståelse at tro, at robusthed handler om at lukke ned for følelserne. Tværtimod handler det om at kunne mærke dem, rummet dem og lære sig selv og sine grænser at kende.

Hvad du kan gøre i praksis

1. Stands ulykken

Korrigér handlingen, hvis nogen lider overlast. Flyt fx barnet væk fra en søskende. Sig roligt: ”Jeg holder dig lige, for jeg vil ikke have, du slår.”

2. Giv følelserne plads

Undlad at aflede. Hvis barnet er ked af at sige farvel i børnehaven, så anerkend følelsen og sig farvel roligt: ”Jeg ved godt, du ikke har lyst, og du bliver ked af det – de voksne hjælper dig.”

3. Fysisk kontakt og reparation

Kram, hold i hånden eller vær bare nær. Hvis der har været en hård konflikt:

”Jeg er så ked af alt det råberi. Det er ikke rart for dig, og heller ikke for mig. Jeg er ikke vred mere.”

Undgå “men det var også fordi du…” – det skaber ny konflikt.

Giv dig selv plads

Du kan ikke være perfekt. Og det skal du heller ikke. Det vigtige er, at du bliver bevidst om, hvordan du vil give plads til dit barns følelser – og til dine egne.

Børn har ikke brug for perfekte forældre. De har brug for ægte mennesker.

Vis dine egne følelser

Hvis du gemmer dine egne følelser væk, bliver dine børn urolige og kontaktsøgende. De har brug for at mærke dig. Når de skal lære at rumme og regulere egne følelser, må de møde det hos voksne, der gør det samme.

Vi hjælper børn bedst, når vi ikke flygter fra deres følelser – men giver dem plads og betydning.

Afslutning

Følelser gør ondt. Følelser gør godt. Følelser er livet. Vi gør vores børn en tjeneste, når vi ikke gør dem forkerte – men hjælper dem med at forstå sig selv.

Held og lykke med følelserne!