AT VISE DINE GRÆNSER – FREM FOR AT SÆTTE DEM

Introduktion

De forældre, jeg møder, vil så gerne gøre det “rigtige” i forhold til deres børn – bestå “forældretesten”. Men hemmeligheden er, at der ikke findes én rigtig måde. Vi er forskellige som mennesker, og det er vigtigt, at vi er i kontakt med os selv og kender vores egne grænser. For først da kan vi hjælpe vores børn med at kende deres.

Hvad er grænser egentlig?

Grænser kan være svære at definere, men de handler i bund og grund om forskellen mellem, hvad du synes er rart eller ikke rart, i orden eller over grænsen. Nogle grænser er meget tydelige, som fx hvornår en berøring gør ondt, mens andre er mere diffuse, som fx hvor meget sjov der må være ved aftensbordet.

For at gøre begrebet mere konkret, tænk på dine grænser som det sted, hvor noget går fra at være dejligt til at være for meget. Stil dig selv spørgsmål som:

• Hvor går min grænse for sprog og tone i familien?

• Hvornår bliver lyd til larm for mig?

• Hvornår bliver hjælp fra andre til noget, jeg ikke bryder mig om?

• Hvor mange godnathistorier gider jeg at læse?

Grænser handler ikke (kun) om børnene

En stor misforståelse er, at grænser handler om børnene. Det gør de ikke. De handler om dig. Børn har brug for, at du viser dem, hvor du står – ikke at du sætter regler udefra. Derfor foreslår jeg, at vi begynder at vise grænser i stedet for at sætte dem.

Hegn-metaforen

Forestil dig et hegn:

• Hvis du bygger et hegn rundt om barnet, bestemmer du hele dets råderum.

• Hvis du bygger hegnet rundt om dig selv, viser du barnet: “Her går min grænse.”

Det skaber en pejling, barnet kan bruge. Det gør det muligt for barnet at respektere dig og forstå relationen.

Hvis du ikke kender dine grænser

Hvis du er vokset op med forældre, der satte grænser for dig, har du måske svært ved at kende dine egne. Måske kan du mærke dem, men har lært at ignorere dem. Eller du er i tvivl om, hvorvidt du må handle på dem. Det er et problem, for dine børn har brug for, at du er tydelig, så de ved, hvad de kan spejle sig i.

Grænsesøgende adfærd er informationssøgning

Når børn bliver ved med at spørge om is, selvom du har sagt nej, eller gemmer sig, når du henter dem, så undersøger de. Det er ikke manipulation. Det er informationssøgning.

Jo yngre barnet er, desto mere impulsstyret er det. De skal lære alting for første gang, og det tager tid. Din opgave er at vise, hvor grænsen går, og hvad der sker, når man når den.

At formidle dine grænser

Det kræver tålmodighed, men det bliver nemmere, når du ser barnet som nysgerrigt, ikke provokerende. Du kan også nogle gange blive nødt til fysisk at flytte barnet – fx væk fra en konflikt – men gør det med varme og ro. Børn ved, hvad de har lyst til, men ikke altid, hvad de har brug for. Det skal vi voksne hjælpe dem med.

Eksempler på tydelig grænseformidling

• ”I dag er jeg træt, og derfor bliver det kun en godnathistorie.”

• ”Ja, hænderne skal vaskes.”

• ”Nej, jeg synes ikke, du skal have is i dag.”

• ”Når vi er kommet hjem efter en lang dag, vil jeg have, vi finder på noget roligt.”

• ”Det er ok for mig i dag, at du ser et afsnit af Paw Patrol efter børnehave.”

Afslutning

Pilen peger på dig – og heldigvis for det. For når du tager ansvar for dine egne grænser, viser du dit barn, hvordan man mærker og respekterer sine egne og andres. Jeg håber, du føler dig inspireret.

Held og lykke med grænserne derude.