DET NY BØRNESYN VERSUS DET GAMLE

Introduktion

Det nye børnesyn er fundamentet for mit arbejde med familier. Det er magtpåliggende for mig at dele denne viden, fordi jeg selv har erfaret, hvordan det skaber nye handlemønstre og bedre relationer til børnene.

Men hvad indebærer det egentlig?

En far spurgte mig engang: ”Skal man slet ikke tvinge børn til noget? De skal da også lære, at der er noget, man skal, selvom man ikke vil.”

Og ja – det handler ikke om, at børn altid skal have deres vilje. Det handler om, at de bliver lyttet til og mødt i deres følelser, samtidig med at den voksne stadig har lederskabet.

Laissez faire? Nej tak.

Mange forveksler det nye børnesyn med en eftergivende opdragelse, hvor den voksne trækker sig. Det er ikke det, det handler om. Det nye børnesyn indebærer, at barnets følelser og oplevelser er legitime, men at de voksne stadig bestemmer og tager ansvar – netop fordi de har mest livserfaring.

Vi kalder det det “nye” børnesyn, fordi det er en kontrast til det gamle syn på børn, som stadig lever i mange hjem og institutioner i dag. Det tager tid at aflære, fordi vi selv har fået det med os fra vores egen barndom.

Det gamle børnesyn

Det gamle børnesyn bygger på magt, kontrol og mistillid:

• Børn der opfører sig “dårligt” skal rettes ind med skældud, grænser og straf

• Børn anses for at manipulere

• Voksne skal være autoritære og sætte sig igennem

Selv med masser af kærlighed i hjertet, kan børn opleve, at handlinger og ord føles uretfærdige og utrygge.

Det nye børnesyn i praksis

Det nye børnesyn bygger på:

• Tydeligt lederskab

• Ligeværdighed (ikke ligestilling)

• Empati og tryg tilknytning

• Nysgerrighed frem for straf

Voksne og børn har samme værdi, men ikke samme ansvar. Det er stadig de voksnes opgave at sætte grænser og skabe rammen for relationen.

Eksempler på (u)ligeværdighed

Ikke ligeværdige udsagn:

• ”Du er for stor til at tude over det”

• ”Hvis du skal være så sur, så gå et andet sted hen”

• ”Typisk dig at ville have mere, vi har jo lige været i trampolinland”

Ligeværdige udsagn:

• ”Jeg kan se, du bliver ked af det”

• ”Synes du det? Jeg kan godt se, hvorfor det kunne have været sjovt, men mit svar er stadig nej”

Her sættes grænser med respekt for barnets følelser – uden at barnet får sin vilje, men heller ikke føler sig forkert.

Nysgerrighed frem for straf

I stedet for at straffe barnets adfærd, spørg: “Hvad prøver barnet at fortælle?”

Et eksempel:

”Jeg vil ikke have, at du ødelægger det de andre har bygget, så nu løfter jeg dig væk. Men jeg vil gerne hjælpe dig og høre, om du er okay.”

Det handler om tydelige grænser med varme og forståelse.

Hvad børn lærer

• Børn lærer empati, når vi viser dem empati

• De lærer respekt, når vi viser dem respekt

• De lærer at respektere andres grænser, når vi respekterer deres

Det handler ikke om at være “hård” for at opdrage ordentlige børn. Det handler om at møde dem i deres menneskelighed, og skabe en relation der bygger på tryghed og tillid.

Afslutning

Når vi får det nye børnesyn ind under huden, styrker vi relationen og opbygger børn, der bliver robuste, empatiske og samarbejdsvillige.

Tak fordi du vil være nysgerrig – og held og lykke med rejsen.