Hører du også dig selv sige: ”Hold så op”, ”Hvem begyndte?”, ”Hold op med at drille, du er den store”.
Vi forældre vil gerne undgå konflikterne, men paradoksalt nok, bliver vi nødt til at give dem plads. Hvis vi lukker børns konflikter ned, får de ikke plads til at udtrykke deres følelser. Det fører til ophobning af frustration i familien. Ingen bliver klogere til næste gang. Og der VIL komme en næste gang, for konflikten har ikke ført noget godt med sig, men er blot blevet manet i jorden.
Når luften ikke bliver renset, bliver situationen fastlåst. For selvom vi lukker ned for vores følelser af sorg, vrede og frustration, er de der jo alligevel! Selvom vi opnår ro her og nu, når vi stopper børnenes konflikt, opnår vi ingen langsigtet gevinst. Tværtimod er der en stor risiko for at vi forstærker kampen mellem børnene. Stik imod vores intention, er vi faktisk med til at optrappe konflikterne, fordi vi gør afstanden større mellem vores børn, når vi går ind og dømmer i deres konflikter.
Vidste du at det er helt almindeligt, at søskende har en konflikt omkring hver 5.minut, hver dag året rundt! Især, når der er mindre end 5 år imellem dem.
Derfor giver det rigtig god mening, at stoppe med at bruge energi på, at få konflikterne til at forsvinde. Faktisk er det også for ærgerligt at gå glip af dem, for det er i konflikter vores børn lærer sig selv og andre at kende. Mange voksne kan ikke selv løse konflikter, fordi de ikke har lært det. Hvis vi vokser op med at konflikter skal undertrykkes eller udspilles for fuld styrke, frem for at opløses – lærer vi at konflikter er noget der skal undgåes. Det kan hjælpe at huske på, at en konflikt bare betyder, at to vil noget forskelligt. Så er opgaven at finde frem til, hvordan vi kan være sammen alligevel.
Herunder er et par tips til, hvordan du kan støtte din børn i konflikterne.
Giv jer tid til at hjælpe børnene med konflikterne. De skal nok finde et lavere leje, men forvent ikke, at de forsvinder.
Små børn er ved at lære sig, hvad forskellige udtryk de har hørt i børnehaven betyder, og prøver dem ofte af derhjemme, hvor det er trygt. Måske skal ”lort” prøves af på storesøster. Hurtigt vil de små lære at den store bliver sur, så det var nok ikke vejen frem.
Det er i søskenderelationer at børn lærer at begå sig socialt. Derfor er det godt, som forældre, at se på dine børns konflikter som værdifulde, selvom det kan være voldsomt irriterende og forstyrrende.
Det handler sådan set bare om, at to vil noget forskelligt. Det er derfor en helt naturlig del af familielivet.
Konflikterne er naturlige og vigtige for dine børns udvikling, så drop
”Stop!’”, ”Nu går I hver til sit!” og ”Hvorfor kan vi ikke bare hygge os!”.
Dine børn vil blot stå tilbage med uforløste følelser af vrede og sorg, og ingen starter på en frisk. Det afgørende er altså ikke, hvorvidt dine børn har konflikter, men hvordan du går til dem.
Prøv at se, om dine børn kan løse konflikten selv, og træd kun til, når du mærker, at de virkelig er kede af det og har svært ved at komme videre eller nogen lider overlast.
Stik mod vores intention gør vi afstanden mellem børnene større, når vi blander os. Den, der bliver skældt ud, føler sig uretfærdigt behandlet og kæmper bare endnu mere mod den, der gik fri.
Desuden er det svært at fortsætte en leg, når man lige er blevet skældt ud for øjnene af sin søster eller bror.
Forsøg at være vejleder i stedet for dommer. Spørg til, hvad de føler, og vis, at du forstår det. Sig ”jeg kan se, at I begge er vrede. Hvad siger du? Og hvad siger du?”. Når du har lyttet til begge, spørger du ”når I nu ikke er enige, har I så nogle idéer til, hvordan I kommer videre?’”
På den måde støtter du dine børn i selv at løse konflikter og forstå hinanden. Og viser, at du har tillid til deres ressourcer.
Kan de ikke selv finde en løsning, kan du altid spørge ”vil I høre et forslag fra mig?”.
Ja, I know. Det er ikke spor nemt. Træk vejret dybt, og glæd dig over, at du hjælper dine børn til at udvikle deres komptencer i at løse konflikter. Hvis dit barn slår sin søskende, så drop skældud – det virker ikke.
Trøst hellere den, der er blevet slået. Vis omsorg. Pust. Sig ”må jeg se?”. Hvis lillesøster har slået storebror, så sig ”det gjorde ondt, kan jeg se. Men jeg ved, at hun øver sig på at lade være, og jeg er sikker på, hun snart lærer det”.
Du behøver ikke sige noget til lillesøster, der slog, for hun vil sidde med store ører og lytte. Vigtigst af alt vil hun opleve, at du har tillid til hende. At du forstår, at hun slog, fordi det var det bedste, hun kunne finde på lige i den situation. Det er selvfølgelig også okay at sige direkte fra over for et barn, der slår.
“Sig ‘jeg vil simpelthen ikke have, at du slår. Fortæl mig hellere, hvad du er så vred over”. På den måde lærer du dit barn at sætte ord på, hvad hun føler, så hun er fri for at slå.
Dit barn skal være omkring børnehavealderen, før det rigtig kan forstå situationerne. Så har du et vuggestuebarn, der slår jeres lille baby, så trøst dem begge, og sig ‘kom du her’ uden så mange ord.
Bonusråd:
Hvordan er dit eget humør?
Hvis dine børn skændes meget, kan det være godt for dig og din partner (hvis du har en) at kigge på jeres eget mønster.
Børn spejler sig i deres forældres opførsel, og dine børns konflikter kan være et signal om, hvordan I har det sammen, eller at du/ I måske ikke er helt i balance for tiden.
Har I mange skænderier, kan jeres børn begynde at skændes for at aflede jer. Hvis der er tavshed og undertrykte følelser, skændes jeres børn måske for at udfylde tomrummet.
Det bedste, I kan gøre for børnenes forhold, er at være i kontakt med jer selv og hinanden, og at give jer selv det I har brug for.
FOR AT BEHANDLE VORES BØRN ENS, SKAL DE BEHANDLES FORSKELLIGT!
Vores børn skal ikke behandles ens, fordi de er forskellige – og dermed har forskellige behov!
Behandler vi vores børn ens, får de med garanti ikke det de har brug for.
Jeg vil gerne dele et par tips til, hvordan du, som forældre styrker dine børns forhold til hinanden, ved at gøre forskel på dem!
Det lyder måske skørt, men læs alligevel med, og se om det alligevel kan give mening.
Din stemme skal være varm og rolig. På den måde viser du, at alt er ok og ikke spor dramatisk, selvom nogle får mere end andre.
I den børnehave jeg arbejder i, viser vi børnene at alle har brug for noget forskelligt. Nogle har brug for en ekstra snack, mens andre ikke har, nogle har brug for mere overtøj end andre, og nogle har brug for mere ro end andre. Nogle får brød, når de ikke kan lide den mad der bliver serveret, og nogle har brug for mere tid med en voksen end andre. Børn kan sagtens tåle at blive behandlet forskelligt – særligt hvis de forstår at alle alligevel får det de har brug for. Hvis vi vil have storsindede børn, er vi nødt til at give dem det de har brug for. Det gør vi ved at gøre forskel. Giver det mening nu?
Vi skal selvfølgelig altid behandle børn retfærdigt, men at behandle børn retfærdigt handler ikke altid om at behandle dem ens. Det handler derimod om at se børn for, hvem de er, og at møde dem i deres helt egne behov. Og de behov kan være vidt forskellige – også søskende imellem. Hvis vi ikke gør det giver vi dem et forkert billede af, hvordan livet fungerer i den virkelige verden. Verden er ikke retfærdig og derfor er det godt at lære vores børn at håndtere de følelser der opstår, når de møder uretfærdighed. Når børn bliver mødt i deres behov, kan de nemlig langt bedre rumme, at andre bliver mødt i deres behov, og deres fokus på, hvad andre får, vil blive mindre.
Held og lykke med at ”lukke konflikterne ind” og at gøre forskel på dine børn. 🙂